Quantcast
Channel: Fredericia – fredericiaavisen.dk
Viewing all 10880 articles
Browse latest View live

Trailskraldløb i Fredericia

$
0
0

De fleste er nok enige i, at affald i naturen skæmmer. Det er fantastisk, at mange mennesker i Fredericia spontant viser interesse for de steder, de færdes, og tager ansvar for at holde deres eget boligområde, grøftekant eller naturen fri for affald. Det ser vi ikke mindst, når hundredvis af børn og voksne melder sig til den årlige affaldsindsamling med Danmarks Naturfredningsforening.

På tirsdag i næste uge inviterer Grønt Sekretariat til et trailskraldløb, hvor de i samarbejde med en af byens løbeklubber samler skrald imens man løber.

Hvad er ’trailskrald’?
For et par år siden begyndte at par løbere at samle affald på deres løbeture og viste de indsamlede ting på Facebook. Initiativet bredte sig via Facebook til mange andre løbere i landet. ’Trailskrald’ er noget rigtig mange har taget til sig og mange lægger billeder op af, hvad de finder på deres løbeture.
Søren Knudsen, som er en af initiativtagerne, er motiveret af, at affald ødelægger rigtig meget af oplevelsen, når man færdes i naturen. Derfor er det vigtigt for ham at fjerne affaldet.

På tirsdag den 19. april introducerer Grønt Sekretariat trailskraldløb fra Gasværksgrunden sammen med ”Fællesløb”. Kl. 18:15, hvor de vil fortælle lidt om løbet og udstyre deltagerne med små lommeskraldeposer, som man kan tage med undervejs og samle affald i. Kl. 18:30 går starten.

– Vi håber initiativet kan sprede sig til andre løbeklubber i Fredericia og blive en sport at gøre noget for naturen, når man færdes i den. Har du lyst til at deltage i trailskraldløbet, så dukker du bare op, oplyser Grønt Sekretariat.

Det Grønne Rum
Få mere viden og inspiration om skrald og genbrug i Det Grønne Rum i Danmarksgade 13. Grønt Sekretariat i Fredericia Kommune sætter de næste måneder spot på bæredygtighed ved at bringe grønne idéer og tanker ud i gaden, og har åbnet et dialog- og udstillingsrum.

– I april måned har vi fokus på skrald. Her uddeler vi gratis lommeskraldeposer og lommeaskebægre til alle. I vores rum kan du også høre mere om de nyeste muligheder for at genbruge i Fredericia eller møde en medarbejder fra Affald & Genbrug.
Du kan også se en udstilling af genbrugskunst, som skoleklasser har omdannet af affald sammen med den lokale kunstner Karen T, oplyser Grønt Sekretariat.

’Det Grønne Rum’ er også et sted, hvor man løbende kan deltage i spændende arrangementer, workshops og foredrag ud fra et nyt tema hver måned.

– Du er også velkommen til at byde ind med nye idéer til spændende aktiviteter. Måske bliver det dig, der står for den næste spændende workshop eller fællesmiddag mod madspild, slutter Grønt Sekretariat.

Indlægget Trailskraldløb i Fredericia blev vist første gang den Fredericia Avisen.


IBC har fået ny formand

$
0
0

Tallet 30 var i fokus, da H.C. Mejer Hansen efter 30 år i IBC’s bestyrelse takkede af som formand på bestyrelsesmødet den 30. marts.

Når han ser tilbage på de 30 år og sine 18 år som formand, står fusionerne fra tre lokale handelsskoler i Aabenraa, Fredericia og Kolding og HF og VUC Fredericia til én stærk uddannelsesvirksomhed som de mest markante milepæle.

”Fusionerne har gjort IBC til en af Danmarks største og bedste uddannelsesinstitutioner. IBC skal dog fortsat samarbejde med skoler, der ligner IBC, og skoler, der ikke gør. Jo stærkere og mere varierede vi er, desto flere muligheder kan vi som uddannelsesinstitution tilbyde de unge, når de træder ind af døren. IBC har jo for eksempel med HF og VUC fået forløbene Unge i Centrum og Unge i Fokus, der åbner for nye grupper af unge, der på IBC kan blive dygtigere og få en fremtid til gavn for dem selv og samfundet. Desuden kan medarbejderne dygtiggøre sig og få flere muligheder på større institutioner,” fortæller H.C. Mejer Hansen, der bor i Vonsild ved Kolding og blandt andet tidligere har været direktør i Aktivbanken og Sydbank.

Formandsskiftet har været to år undervejs og ligger i kølvandet på sidste års direktørskifte, da Jens Gamauf Madsen overtog som IBC’s administrerende direktør efter Jørgen Houmann.

”IBC skal fortsætte ud af sporet med webinarer, e-læring og de andre digitale muligheder, så vi kan følge og have studerende over hele verden. Det er en absolut nødvendighed, for vi vinder kun, hvis vi formår at tænke nye veje og udvikle os, inden de andre gør det. Jørgen og jeg er ikke den digitale genration, så derfor har vi nu med Jens og Flemming Paasch gjort plads til yngre kræfter, der kender den digitale verden bedre og derfor kan lede IBC sikkert videre i den retning,” siger 73-årige H.C. Mejer Hansen.

Hans formandshverv er overtaget af Easyfoods administrerende direktør Flemming Paasch.

”Det er svært at forestille sig en mere dedikeret formand end H.C. Mejer Hansen, der har været involveret i alle større projekter og har inspireret og udviklet IBC med idéer og muligheder. Vigtigst af alt har IBC altid haft sin bestyrelsesformands fulde opbakning til at være grænseoverskridende og skæve i tanken, og det har givet os både mere fremdrift og mere arbejdsro, end vi er klar over i hverdagen,” siger IBC’s administrerende direktør Jens Gamauf Madsen.

Indlægget IBC har fået ny formand blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Kom og find din nye kærlighed

$
0
0

Hvor længe er det siden, at du gik hen og blev godt og grundigt forelsket? Og kunne du tænke dig at prøve det igen – sådan helt uden fare for utroskab og ægteskabelige kriser? Så læs med her.

Det kan godt være, at du går hen og bliver lidt sur og overvejer at slå op, når den lille bold ikke vil, som du vil. Men når du først får det lært, er det faktisk ikke særlig svært – at blive lidt lun på det der golf.

Golf er hygge, golf er socialt samvær og så er det ovenikøbet sundt. Den helt store bonus er, at du kan begynde at gå ture med din nye kærlighed, uanset om du er fem eller 75 år. Golf har ingen start- eller udløbsdato, og det er det, vi kalder livslang kærlighed.

Så kom ud og spil med søndag 17. april fra kl. 10:00 til 14:00, når Fredericia Golf Club holder åbent hus for alle, der har lyst til at udforske golfspillet. Kom forbi til en uforpligtende introduktion til golfspillet og prøv kræfter med køller, jern og bold. Få en snak med nogle af de mennesker, som allerede har forelsket sig i golfsporten – og find ud af, om det kunne være noget for dig.

På selve dagen vil der i Fredericia Golf Club være mulighed for at få en introduktion til golfspillet, prøve kræfter med klubbens par 3 banen samt prøve klubbens digital golfsimulator.

Golfens Dag arrangeres af Dansk Golf Union i samarbejde med landets golfklubber. Golf er i dag den største sportsgren for folk over 25 år og dyrkes af over 150.000 danskere i alle aldre.

– Golf kan noget helt særligt,  og der er ikke mange, der som golfspillere kan tale så passioneret om deres fritidsinteresse. Vi håber, at Golfens Dag-kampagnen kan være med til at åbne endnu flere folks øjne for det fantastiske spil, som kan dyrkes hele livet og som samtidig byder på masser af social samvær og god motion, siger Jonas Meyer, Udviklings og turneringschef i Dansk Golf Union.

Fredericia Golf Club forventer, at 80-100 golfnysgerrige vil kigge forbi golf klubben på søndag. Byens viceborgmester Ole Steen Hansen deltager i Golfens Dag fra kl. 10:00.

Indlægget Kom og find din nye kærlighed blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Aldi-røvere havde mere på samvittigheden

$
0
0

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet to mænd på henholdsvis 23 og 36 år for et væbnet røveri mod Aldi i Tinglev.

Den 19. februar i år kom en maskeret mand ind i Aldi i Tinglev lige efter klokken 19. Ved at true med en kniv fik han udleveret et mindre pengebeløb. Han kørte fra stedet i en bil sammen med en anden mand.

De to mænd blev anholdt af Sydøstjyllands Politi efter endnu et røveri – denne gang mod Aldi på Vejlevej i Fredericia den 10. marts.

– De har tilstået begge røverier og sidder allerede varetægtsfængslede. De er begge bosat i Tønder kommune, oplyser politiet.

Læs også:

To mænd fremstillet i grundlovsforhør sigtet for forsøg på røveri mod Aldi

To mænd anholdt efter røveri i Aldi

Indlægget Aldi-røvere havde mere på samvittigheden blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Voldvandring på Store Bededagsaften

$
0
0

Traditionen tro inviterer Museerne i Fredericia på voldvandring med guide, musik og varme hveder på Store Bededagsaften torsdag den 21. april. Traditionen stammer fra 1700-tallets København, hvor borgerne vandrede på volden Store Bededagsaften for at gå foråret i møde og vise nye klæder frem. I Fredericia er det 15. gang, at du kan tage med på voldvandring, der altid finder sted torsdag aften – dagen før selve Store Bededag.

Du kan vælge mellem tre gratis ture af forskellig længde på volden i Fredericia, der er en af landets største og flotteste byparker:

Turene starter ved:

Kastellet kl. 18.30 v. arkivar Karsten M. Sørensen

Opgang til DSB Mindelund v. Prangervej kl. 18.30 v. voldmester Mikael Holdgaard Nielsen

Kongens Port kl. 19.15 støder til gruppen fra kastellet

Turene slutter på Landsoldatpladsen, hvor Lyngsoddekoret underholder med danske sange fra kl. 20.00. Klokken 20.39 tages flaget ned i forbindelse med solnedgangen, og en trompeter blæser retræten.

Varme hveder i I.P. Schmidts Gård
Afslut turen med kaffe og de berømte varme hveder i I.P. Schmidts Gård. Det koster 40 kroner at deltage. Køb din billet allerede nu på Bymuseet, Lokalhistorisk Arkiv eller Velkomstcenteret på Fredericia Bibliotek.

Fakta
Vandring på Store Bededagsaften finder altid sted torsdag aften – dagen før selve Store Bededag. Overleveringen fortæller, at man ved indførelsen af Store Bededag i 1686 afskaffede flere halve og hele bods og bededage. Som erstatning skulle den nye Store Bededag være en særlig helligdag. Alt arbejde på denne dag blev derfor forbudt. Ikke engang bagerne måtte bage brød.

De begyndte derfor at bage store hvedeknopper torsdag eftermiddag, som skulle varmes i hjemmene dagen efter. De friskbagte hvedeknopper var dog så velsmagende, at familierne havde svært ved at vente med at spise af dem til dagen efter, så de fleste hveder blev spist torsdag aften. Derfra stammer traditionen med hveder torsdag aften.

Indlægget Voldvandring på Store Bededagsaften blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Fredericia Kommune undersøger om miljøskadeloven skal i brug

$
0
0

Fredericia Kommune har siden ulykken på Dan Gødning været i dialog med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen om håndteringen af forureningen af Lillebælt. Kommunen ønsker at få en afklaring på, om forureningen har et omfang og en karakter, der gør, at den giver anledning til en overhængende risiko for en omfattende miljøskade og derfor er omfattet af miljøskadeloven.

Den dialog, der har været med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, har handlet om, hvilke dokumentationskrav kommunen skal opfylde, for at forureningen kan være omfattet af miljøskadeloven. Sagen vil være den første af sin art i Danmark. Der er ingen præcedens at henholde sig til, og samtidig er forureningsspørgsmålet kompliceret. ”Både Miljøstyrelsen og vi er meget interesserede i at lande sagen korrekt. Det kræver indbyrdes drøftelser og afvejninger,” siger chef for Teknik & Miljø Peter Krongaard-Kruse.

Det igangværende arbejde med afklaring af den potentielle miljøskade er kompliceret. Det kræver en nøje sammenstilling af data, tilstrækkeligt sikkert til at fastslå omfanget af udslippet af kvælstof til Lillebælt. Omregnet til ren kvælstof er Fredericia Kommunes foreløbige vurdering, at mindst 4000 tons er sluppet ud i Lillebælt. Endnu mere komplicerede er vurderingerne af kvælstoffets potentielle negative konsekvenser for dyre og plantelivet i havet. Fredericia Kommune arbejder på at have et samlet udkast til vurderinger af kvælstofudledningen og dens potentielle konsekvenser midt i maj. Et arbejde der bliver foretaget af eksterne eksperter på området.

Begge Lillebæltskommuner observerer
Fredericia og Middelfart kommuner har aftalt at få foretaget ekstraordinære badevandsanalyser med fokus på indholdet af kvælstof. De kommende prøver bliver udtaget hurtigst muligt ved udvalgte strande i begge kommuner. Resultatet af analyserne bliver offentliggjort, så snart det foreligger. Et eventuelt forhøjet indhold af kvælstof er ikke i sig selv sundhedsskadeligt, men kvælstof kan fremme opblomstring af giftige alger, der kan gøre badning sundhedsskadelig. Fredericia Kommune fik tidligt efter uheldet lavet et sæt badevandsanalyser, ”det gjorde vi af hensyn til vinterbaderne, og disse analyser viste at badevandet var fint”, oplyser Peter Krongaard-Kruse.

De to kommuner har endvidere bestilt en undervandsobservation af dyre og plantelivet. En dykker har besigtiget forholdene under vandoverfladen i Lillebælt i dag(torsdag den 14. april).

”De foreløbige meldinger går på, at der ikke er synlige tegn på miljøskader derude, og at mange forskellige arter af fisk blev observeret derude”, fortæller Peter Krongaard-Kruse.

En nærmere redegørelse for observationerne bliver offentliggjort, så snart den foreligger, forventelig i næste uge, oplyser Fredericia Kommune.
Marsvinebestanden i Lillebælt vurderes at være den samme i dag som før uheldet på Dan Gødning. Det viser undersøgelser, som Aarhus Universitet har foretaget i marts efter anmodning fra Naturstyrelsen.

Indlægget Fredericia Kommune undersøger om miljøskadeloven skal i brug blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Unge asylansøgere anholdt på banegården

$
0
0

Politiet blev i nat klokken 03.11 tilkaldt til Fredericia Banegård, da DSB havde bøvl med fire unge mennesker i toget fra København mod Aalborg, som forsøgte at stjæle fra de sovende passagerer i toget.

– Det drejer sig om tre asylansøgere – to på 13 år og en på 15 år –  samt en 24-årig mand. De blev alle anholdt på banegården og kørt til politistationen. Den 24-årige mand er blevet løslagt igen, da han er i besiddelse af gyldige papir. De tre drenge stadig er i vores varetægt, hvor de venter på at blive afhentet af deres kontaktperson, oplyser lokalpolitiet i Fredericia

Indlægget Unge asylansøgere anholdt på banegården blev vist første gang den Fredericia Avisen.

35-årig fortrød anmeldelse af vold

$
0
0

Politiet modtog torsdag aften klokken 23.27 et opkald fra en 35-årig mand, der ville anmelde, at han var blevet overfaldet på Sidesporet på Vesterbrogade i Fredericia.

– Men syv minutter senere ringer den 35-årige mand igen og sige, at han er blevet gode venner med den person, som han har været oppe og toppes med. Så vi nåede aldrig frem til Sidesporet, oplyser lokalpolitiet i Fredericia.

Indlægget 35-årig fortrød anmeldelse af vold blev vist første gang den Fredericia Avisen.


30-årig mand ville ikke forlade værtshus

$
0
0

Politiet blev torsdag eftermiddag klokken 12.44 tilkaldt til Mødestedet på Rahbeksvej i Fredericia, hvor en værtshusgæst havde svært ved at opfører sig ordenligt. Ejeren af stedet havde bedt den 30-årige mand om at forlade stedet, men det ville han ikke. Det hele endte med, at personalet på værtshuset måtte holde den 30-årige mand fast, til politiet kom frem.

– Den 30-årige mand blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og bortvist fra stedet, oplyser lokalpolitiet i Fredericia.

Indlægget 30-årig mand ville ikke forlade værtshus blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Fra ledig til landbrug

$
0
0

Fra ledig til landbrug. Det spring er 18 nyuddannede agroassistenter klar til at tage efter at have deltaget i en fire måneder uddannelse på Bygholm Landbrugsskole. Siden november har de skiftevis fulgt undervisning på skolen og været i praktik hos lokale svineproducenter.

En af de nye agroassistenter er 34-årige Lasse Mikkelsen, der har været i praktik på Rønshauge Avlscenter A/S ved Fredericia og nu har fået fast job samme sted.
»Jeg har fået meget ud af uddannelsen og har fået noget teoretisk viden og fået nogle svar på det, jeg har lært i praksis,« fortæller Lasse Mikkelsen, der nu også bor på avlscenteret.
En del af de øvrige kursister var også allerede sikret job, inden de blev helt færdige. Og det er der ikke noget at sige til, for der er mangel på arbejdskraft i branchen.

Tilfredse praktik-værter
Også de landmænd, der har haft kursisterne i praktik, er tilfredse.
»Selvfølgelig har de i starten brug for assistance, indtil de har vænnet sig til de operationelle arbejdsopgaver vedrørende vores produktion af højkvalitets avlsdyr. Men efterhånden kan de varetage flere og flere opgaver.« fortæller Mads Kring, medejer af Avlscenter Rønshauge A/S, der har være praktikvært for Lasse Mikkelsen og nu er hans faste arbejdsgiver.

»For mig handler det om, at medarbejderne skal have den rigtige indstilling og drive, og det har Lasse vist, at han har,« fortæller Mads Kring, der hellere end gerne vil bakke op om nye tiltag, der kan få flere til at åbne øjnene for de mange spændende job i branchen og komme til at brænde for erhvervet.

Den holdning deler de øvrige praktikværter, der synes godt om initiativet og kan se perspektiver i, at ledige omskoles til at blive en god arbejdskraft inden for svineproduktion.

Klar til at trække i arbejdstøjet
På uddannelsen kommer deltagerne igennem pensummet om svineproduktion fra grunduddannelsen som faglært landmand, og de bliver klædt på til at indgå i faglig sparring i det daglige arbejde.
»Der er behov for arbejdskraften, og landbruget er en arbejdsplads, hvor man relativt hurtigt kan komme ind og udvikle sig til en fuldbefaren medarbejder med en vis træning og uddannelse,« siger Anders Højlund, projektleder på Bygholm Landbrugsskole. Han lægger vægt på, at agroassistenterne ud over praktikken i stalden får en forståelse for helheden i svineproduktionen, for branchen og for dyrene, når de samtidig får teoriundervisning på skolen.
»Det hjælper på motivationen, at de forstår de sammenhænge, de indgår i, og de bliver mere ansvarlige, hvis de føler sig som fagpersoner,« forklarer Anders Højlund.
Han ser ikke agroassistent-uddannelsen som en konkurrent til de øvrige uddannelser inden for landbruget.
»For tiden er der ikke så mange på landbrugsskolerne, der er interesseret i svineproduktion, og dem der er, går efter beslutningsniveau, så vi er ikke i konkurrence med os selv,« fortæller Anders Højlund.

Et nyttigt slag mod ledigheden
Uddannelsen er blevet til i samarbejde mellem Bygholm
Landbrugsskole og Tørring Uddannelsescenter (TUC job) og er godkendt af Seges og Danske Svineproducenter.
»Uddannelsen giver deltagerne et teoretisk fundament. Agroassistenterne går ikke ud og er eksperter i svineavl fra starten af, men de bliver godt klædt på og kan udfylde et job. På sigt vil de kunne gå ind og blive afdelingsledere eller almindelige medarbejdere,« siger Irene Simonsen, projektleder ved TUC Job.
Og succesen er til at få øje på. 18 ud af 25 deltagere har gennemført og bestået en afsluttende prøve.
»Det ligger over det niveau, vi ellers har på nye projekter,« fortæller Irene Simonsen, der forventer, at frafaldet er endnu mindre på det næste hold.

Fra jobcentrene i Horsens, Skanderborg, Odder og Hedensted er der også positive tilbagemeldinger. En del af agroassistenterne har allerede fået job inden uddannelsen er færdig. Irene Simonsen forventer, at det gælder dem alle sammen inden for to måneder.
Næste hold agroassistenter er allerede i gang, og planen er, at uddannelsestilbuddet skal gøres landsdækkende fra efteråret.
Uddannelsen er meritgivende, så agroassistenterne kan uddanne sig videre inden for landbruget senere.

(Foto: Bygholm )
(Foto: Bygholm )

Indlægget Fra ledig til landbrug blev vist første gang den Fredericia Avisen.

To unge anholdt for knivstikkeri på Axeltorv

$
0
0

Politiet blev i nat klokken 01.38 tilkaldt til Axeltorv i Fredericia, da en ung mand var blevet stukket med kniv i maven. Manden blev bragt til sygehuset i Kolding, hvor det viser sig, at det er et overfladisk knivstik.

– Den unge mand er blevet syet med to sting på sygehuset. Han er blevet udskrevet igen. Der er anholdt to unge mænd, der er blevet sigtet for knivstikkeriet. Det vides endnu ikke, om de skal fremstilles for en dommer senere i dag, oplyser vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Politiet har ikke flere oplysninger til sagen lige pt.

Formodet knivstikker løsladt efter afhøring

 

Indlægget To unge anholdt for knivstikkeri på Axeltorv blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Formodet knivstikker løsladt efter afhøring

$
0
0

Politiet anholdte to mænd efter knivstikkeriet på Axeltorv i nat, hvor en 18-årig mand fra Fredericia blev stukket overfladisk med en kniv i maven. De to anholdte er en 18-årig fra Odense og en 20-årig fra Fredericia.

– Det er kun den ene af de anholdte, som er sigtet for at have stukket den 18-årige i maven med en kniv. Jeg kan ikke lige se, om det er den 18-årige eller den 20-årige, der er blevet sigtet. Men efter en juridisk vurdering blev det besluttet, at han ikke skal fremstilles i grundlovsforhør og blev derfor løsladt efter afhøring, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

To unge anholdt for knivstikkeri på Axeltorv

 

Indlægget Formodet knivstikker løsladt efter afhøring blev vist første gang den Fredericia Avisen.

En fantastisk premiere på musicalen Askepop

$
0
0

Det blev et brag af en premiere på musicalen Askepop fredag. For fuld hus i Kirstinebjerghallen gav 60 udvalgte unge musicaltalenter fra folkeskolerne i Fredericia alt hvad de havde i sig til premieren.

Man glemte helt, at det var unge mennesker fra folkeskolernes 7.-9. klasser, der var på scenen. Det hele virkede så professionelt, at det kan være svært at forstå, at talenteleverne på bare 4 måneder har kunnet opsætte en musical af dette format. Michael Tøffner, som er projektleder på musicalen udtalte bl.a.: Jeg var bange for, om vi havde sat barren for højt. Vi valgte på alle områder ikke at gå på kompromis. Jeg må indrømme, at da showet gik i gang, der fik jeg en klump i halsen af stolthed over, at det lykkedes at lave så professionelt et stykke arbejde med så mange talentfuld elever.

Der var heller ikke et øje tørt hos de mange inviterede gæster, forældre og pårørende til de medvirkende. Der var stolthed at spore hele vejen rundt, og de mange medvirkende blev også nærmest bombarderet med blomster ved afslutningen.

Der var også god grund til at være stolte over de unge menneskers præstationer. Det var faktisk sådan, at da forestillingen gik i gang, så var det kun de unge, der var aktive på og bag scenen. De kørte hele musicalen selv, hvilket i sig selv er en kæmpe præstation.

Forestillingen vises yderlige 6 gange mandag – tirsdag – onsdag for alle elever fra overbygningsafdelinger kl. 11.00 – 13.00. De samme dage fra kl. 17.30 er der åbne forestillinger. Billetter kan købes ved henvendelse til Kirstinebjergskolen, afdeling Havepladsvej

Fakta:
Young Starts Fredericia er et projekt for folkeskolens ældste elever, der skal udvikle talenter inden for særligt musicals og dermed bidrage til fødekæden, således at Fredericia fastholder og udvikler sin position som Danmarks førende musicalby. Projektleder har været lærer Michael Tøffner og hertil har følgende været vigtige personer for at få det hele til at køre: Sanne Æbeløe Vestergaard (instruktør), Christina Alessi (sang- og danseinstruktør), Mikkel Aebeloe (instruktørvikar/lysdesign), Anita Holm (koreografi og danseinstruktør), Michael Vestbo (musikinstruktion), Ralf Rendings (lyd- og lysinstruktion).

(Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen ) (Foto: Kirstinebjergskolen )

Indlægget En fantastisk premiere på musicalen Askepop blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Umotiveret gadevold: 23-årig slået i ansigtet med knytnæveslag

$
0
0

En 23-årig fredericiansk mand var i nat klokken 02.40 udsat for et umotiveret angreb i nattelivet, da han blev slået i ansigtet med et knytnæveslag. Det skete på gaden ved Zwei Grosse Bier Bar i Prinsessegade. Voldmanden blev kort efter anholdt af politiet.

– Voldsmanden er en 43-årig mand fra Middelfart. Han er nu blevet sigtet for volden mod den 23-årige mand, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Den 43-årige mand blev løsladt efter afhøring.

Indlægget Umotiveret gadevold: 23-årig slået i ansigtet med knytnæveslag blev vist første gang den Fredericia Avisen.

To fredericianske mænd anholdt i stjålet bil i Kolding

$
0
0

Den 14. april blev der stjålet en Citroën Berlingo på C.F. Tietgens Vej i Kolding. Lørdag aften blev den spottet af en politipatrulje, der fik bilen stoppet ved Shell på Haderslevvej. I bilen var der to mænd på 33 og 42 år, der begge bor i Fredericia.

– Begge mænd blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen. Føreren af bilen, som var den 42-årige, blev også sigtet for spirituskørsel. Begge mænd blev løsladt efter afhøring, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Indlægget To fredericianske mænd anholdt i stjålet bil i Kolding blev vist første gang den Fredericia Avisen.


IBC’ere træner formidling med skoleelever

$
0
0

”Green”. ”Giraffe”. ”Simon says jump”.

HHX-elever på første år på IBC Fredericia Middelfarts innovationslinje underviste onsdag eftermiddag elever i 0. til 2. klasse i indskolingen på Erritsø Fællesskole i engelsk.

”Ideen var at udfordre innovationseleverne og finde andre måder at lære på end traditionel klasseundervisning. Her var formidling i fokus: Eleverne blev tvunget til at overveje, hvordan de formidlede og tilpassede stoffet til denne bestemte målgruppe,” fortæller HHX-lektor på IBC, Line Nørman Christensen.

HHX’erne var fordelt i syv grupper i syv klasser i indskolingen. Fire grupper underviste på folkeskolen mandag og tre onsdag. Hver gruppe havde udviklet et undervisningsforløb på 45 minutter passende til målgruppen og med hensyn til, at ikke alle børnene kan læse, og at der er stor forskel på, hvor meget engelsk børnene kan.

Nogle grupper havde skabt forløb med fokus på engelske ord for farver, andre på dyr, sport eller familiemedlemmer. Alle grupper inddrog leg og korte opgaver for at fastholde børnenes koncentration.

Den meget unge målgruppe ved skolebordene gav IBC-eleverne kam til håret.

”Opgaven var spændende og krævende, fordi vi helst skulle holde dem alle opmærksomme på undervisningen, så de ikke blev hurtigt distraheret af andet,” fortæller Mathias Lund Hansen.

Udover formidling blev HHX’erne udfordret i planlægning.

”Vi trak på, hvad vi selv syntes var sjovt i skolingen i den alder. Vi benyttede så at sige vores egne erfaringer. Desuden havde vi lagt A-, B- og C-planer alt efter undervisningens forløb, så vi havde noget andet at falde tilbage på, hvis noget af undervisningen ikke virkede, eller vi var for hurtigt færdige,” siger Maja Nørgaard Sørensen.

Innovationselever på HHX på IBC Fredericia Middelfart underviste i onsdags elever i indskolingen på Erritsø Fællesskole i engelsk. (Foto: IBC) Innovationselever på HHX på IBC Fredericia Middelfart underviste i onsdags elever i indskolingen på Erritsø Fællesskole i engelsk. (Foto: IBC) Innovationselever på HHX på IBC Fredericia Middelfart underviste i onsdags elever i indskolingen på Erritsø Fællesskole i engelsk. (Foto: IBC) Innovationselever på HHX på IBC Fredericia Middelfart underviste i onsdags elever i indskolingen på Erritsø Fællesskole i engelsk. (Foto: IBC) Innovationselever på HHX på IBC Fredericia Middelfart underviste i onsdags elever i indskolingen på Erritsø Fællesskole i engelsk. (Foto: IBC) Innovationselever på HHX på IBC Fredericia Middelfart underviste i onsdags elever i indskolingen på Erritsø Fællesskole i engelsk. (Foto: IBC)

Indlægget IBC’ere træner formidling med skoleelever blev vist første gang den Fredericia Avisen.

ADHD-projekt modtager Lillebror Prisen 2016

$
0
0

Børnehjælpsdagen uddelte i torsdags årets Lillebror Pris – og en medfølgende check på 50.000 kroner – til projekt ‘Kærlighed i Kaos’. ADHD-foreningen står bag projektet, som omfatter et virkningsfuldt træningsprogram for forældre til børn med ADHD-vanskeligheder.

Forældrekurserne har siden 2010 været afholdt i 16 større danske byer: Ballerup, Fredericia, Haderslev, Herlev, Herning, Hillerød, Holbæk, København, Nr. Alslev, Næstved, Odense, Roskilde, Søllested (Lolland), Vejle, Aalborg og Aarhus.

I Fredericia har 26 forældre fået glæde af projektet – de har fået træning i at tackle, de store udfordringer, som ADHD hos et barn i 3-9 års alderen kan medføre for en familie.

Prisen åbner op for flere kurser

Lillebror Prisen 2016 blev modtaget af projektlederen for ‘Kærlighed i Kaos’, Anna Furbo Rewitz, samt Camilla Lydiksen, direktør for ADHD-foreningen.

”Det er en stor anerkendelse for os at modtage Lillebror Prisen. Den sætter fokus på de udfordringer der kan være i et familieliv med ADHD og på de muligheder der er for at skabe postive forandringer igennem forældretræning”, fortalte en stolt Camilla Louise Lydiksen lige efter overrækkelsen.

“De 50.000 kroner vil gå direkte til at lave mere forældretræning. Det betyder, at endnu flere forældre kan få glæde af de værktøjer og metoder, som vi ved virker i forhold til at skabe mere harmoni i deres familie”, fortsatte hun.

Påskønnelse fra priskomitéen

‘Kærlighed i Kaos’ er blevet udvalgt som modtager af Lillebror Prisen 2016 på baggrund af indstillinger, som Børnehjælpsdagens priskomité har vurderet.

I en tale ved prisoverrækkelsen påskønnede Jytte Tholstrup Svendsen, medlem af priskomitéen, især den frivillige indsats i projektet og den dokumenterede effekt, som træningsprogrammerne har haft på både de voksne deltagere og deres børn.

Børnehjælpsdagen har uddelt Lillebror Prisen siden 1993. Formålet er at hædre en person, en forening eller en organisation, som i det forgangne år har ydet en særlig indsats for børn og unge i Danmark. Med prisen følger en check på 50.000 kroner og en smuk Lillebror-statuette, der er skabt af den danske kunstner Hanne Vaming.

FAKTA OM BØRNEHJÆLPSDAGEN

Børnehjælpsdagen støtter anbragte børn (0-17 år) samt udsatte unge (op til 22 år) i Danmark. Hjælpeorganisationen styrker børnenes og de unges kompetencer, fysiske og mentale robusthed gennem projekter og aktiviteter, der afholdes over hele landet.

Sidste år fik 9.453 anbragte børn og udsatte unge glæde af Børnehjælpsdagens arbejde.

Læs mere på bhd.dk og facebook.com/bornehjaelpsdagen

Indlægget ADHD-projekt modtager Lillebror Prisen 2016 blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Stor fredericiansk opbakning til landsdækkende kampagne

$
0
0

Røde Kors er i fuld gang med deres landsdækkende kampagne Smid Tøjet Danmark, som nu går ind i sin sidste uge, inden den afsluttes lørdag den 23. april med et TV-show i København. Fra næste uge dækker Go’morgen og GO’aften Danmark også kampagnen hver dag!

Flere fredericianske virksomheder i Fredericia deltager i indsamlingen. Det gælder blandt andet ATbiler, Volvo Entreprenør Maskiner A/S, KH Onestop A/S, HOYER DANMARK A/S, Middelfart Sparekasse i Fredericia, Union Engineering A/S, Cfd Tolkebooking, Bureau Veritas Certification, Loxam A/S og Energinet.dk.

Smid Tøjet Danmark er et partnerskab mellem TV 2, Coop og Røde Kors og favner de tre parters ønske om i højere grad at inspirere og understøtte det folkelige engagement i at hjælpe verdens udsatte.

Sådan hjælper dit brugte tøj
Røde Kors sørger for, at danskernes brugte tøj bliver til penge, som bruges til nødhjælp og socialt arbejde i verden og i Danmark.
Røde Kors sorterer tøjet og sørger for, at alt bliver genbrugt, så det bliver til mest mulig hjælp. Det gode og brugbare tøj bliver enten givet væk eller solgt i vores genbrugsbutikker over hele landet. Tøj, som ikke sælges i butikkerne, bliver solgt til udlandet enten som beklædning eller som råmateriale til tekstilfibre. Tøj, der sælges i butikkerne, har en højere værdi end det slidte tøj, som ender med at blive genbrugt som tekstilfibre, men alt tøj kan bruges og hjælper mennesker i nød.

8.000 frivillige arbejder i Røde Kors’ mere end 235 genbrugsbutikker med at sortere og sælge tøj.

I 2014 fik Røde Kors 53 mio. kr. til hjælpearbejdet fra salg af genbrug.
Smid Tøjet Danmark er et partnerskab mellem Røde Kors, Coop og TV 2.
Sidste år gav danskerne over 1400 tons tøj i løbet af forårets Smid Tøjet-kampagne.

Så meget er tøjet værd
For værdien af en sæk blandet genbrugstøj på ca. 10 kg kan Røde Kors købe mad i mere end en måned til to børn – eller give dem to varme tæpper.
For værdien af to sække tøj kan Røde Kors købe mad til en familie i næsten en måned.
For værdien af 5 stykker godt genbrugstøj, som sælges i en af Røde Kors’ butikker, kan en familie fx få et køkkensæt.
For 8 stykker genbrugs tøj, som sælges i Røde Kors’ butikker, kan give midlertidigt husly til en familie.
For værdien af tre bæreposer med tøj kan Røde Kors sikre besøg og kontakt i 6 uger til en, der er ensom og isoleret her i Danmark.

Ryd klædeskabet og giv dit brugte tøj videre.

Du kan aflevere dit tøj i en Røde Kors butik eller i en af Røde Kors 1300 blå containere – find den nærmeste på www.smidtøjet.dk eller i din nærmeste Coop-butik som samler tøj ind til Røde Kors fra mandag den 11. april. til den 23. april.
På din arbejdsplads – saml ind med kollegerne. Tilmeld jer på www.smidtøjet.dk

Indlægget Stor fredericiansk opbakning til landsdækkende kampagne blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Dieseltyve anholdt i nattens mulm og mørke

$
0
0

Politiet blev i nat klokken 02.33 tilkaldt til en byggeplads i Kongens Kvarter, da der var blevet anmeldt et mulig forsøg på tyveri af diesel. Tæt ved byggepladsen stoppede politiet en personbil, der havde en tank på en trailer. I bilen var to mænd på 25 og 31 år, som begge er bosiddende i Fredericia.

– De to fredericianske mænd blev anholdt og er stadig i vores varetægt. De er begge blevet sigtet for tyveri af diesel fra byggepladsen. Vi skønner, at de har stjålet et sted mellem 400 og 1500 liter diesel, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Der blev også stjålet andre effekter på byggepladsen, som politiet efterfølgende har fundet ved en ransagning på en bopæl i Fredericia, hvor en mand mere blev anholdt.

Om de anholdte skal fremstilles for en dommer senere i dag, har lokalpolitiet ikke helt overblik over om de skal.

Indlægget Dieseltyve anholdt i nattens mulm og mørke blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Mindehøjtidelighed flytter til Bülows Plads

$
0
0

Siden 2004 har der været tradition for, at den årlige mindehøjtidelighed er sluttet på Landsoldatpladsen, men i år har 4. Maj Komitéen valgt at slutte højtideligheden på Bülows Plads.

”Mindehøjtideligheden for Danmarks befrielse og de faldne fra Fredericia har historisk set ikke noget med Landsoldatpladsen, som jo er mindesmærket for den første menige soldat. Meldahls Rådhus var byens rådhus i 105 år, så derfor synes vi, at det giver god mening at flytte mindehøjtideligheden til Bülows Plads. I år slutter vi også af med en mindegudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke, som ligger lige ved siden af”, fortæller næstformand i 4. Maj Komitéen, Johannes Lund Nielsen.

Som de foregående år er der lagt op til en traditionsrig og stemningsfuld markering af Danmarks befrielse i 1945. Mindehøjtideligheden starter i år kl. 19 ved mindestenen ved banegården.

Programmet for mindehøjtideligheden
Kl. 19.00 bliver mindehøjtideligheden indledt ved med en fælles indmarch af de faner, der deltager, hvorefter frihedsbudskabet lyder nok engang. Herefter er der fællessang med ”En vinter lang og mørk”, og i år bakker Luna Koret op om fællessangen.

Årets hovedtaler er rektor fra byens gymnasium, Poul Erik Madsen. Efter hovedtalen vil navnene på de faldne i Fredericia bliver læst op. Herefter bliver der lagt kranse og buketter ved monumentet. Som afslutning på mindehøjtideligheden ved monumentet synges ”Altid frejdig når du går”.

Omkring kl. 19.40 gør Fredericia Postorkester, Hjemmeværnet og publikum klar til fakkeloptog op ad Vesterbrogade og gennem Prinsens Port til Bülows Plads. Her vil Johannes Lund Nielsen byde velkommen og Luna Koret vil synge to sange. Herefter gives ordet til aftenens anden taler 2. viceborgmester Ole Steen Hansen.

Mindehøjtideligheden afsluttes med, at alle synger ”En lærke letted”, hvorefter Johannes Lund Nielsen slutter højtideligheden af på Bülows Plads og invitere til mindeandagt i Sct. Michaelis Kirke. Hele arrangementet sluttes af kl. 21.15 med et let traktement.

Hele programmet for 4. maj kan ses på http://fredericia.dk.

Indlægget Mindehøjtidelighed flytter til Bülows Plads blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Viewing all 10880 articles
Browse latest View live